vaffelskål-jern - sjov køkkenting

11 sjove køkkenting og køkken gadgets

Jeg elsker gadgets og jeg elsker dem i alle afskygninger, så længe det er en eller anden form for dims, gadget eller et nytænkende produkt, så er jeg næsten automatisk vild med det. Derfor er jeg også vild med sjove køkkenting/gadgets!

Dette indlæg handler om sjove køkkenting og generelt lækre og fede køkkenting, der har en lidt større “wow”-effekt end de normale halvkedelige køkkenting du finder hos isenkræmmeren. Så selvom jeg ikke er den største haj i et køkken, kan jeg stadig se det fede i disse sjove køkkenting.

Hvis du har prøvet et af dem, må du meget gerne smide en kommentar nederst, og fortælle om den pågældende køkkenting fungerede efter hensigten. Jeg har nemlig ikke selv prøvet de fleste af disse produkter.

Cuisipro Sæbepumpe – sjov køkken gadget med økonomisk gevinst

skumpumpe - sjov køkkenting der sparer dig penge på sæbe

Køb Cuisipro Sæbepumpe her

Det første du gør når du skal til at lave mad er (forhåbentligt) at vaske hænder, det er en ret triviel affære som bare skal gøres, men denne sjove køkkenting gør det lidt federe, lidt pænere og en smule mere sparsommeligt.

Det er ganske enkelt en sæbepumpe der ‘spytter’ skumsæbe ud i stedet for almindelig flydende sæbe, eller det vil sige at det jo egentlig er flydende sæbe der bare bliver fortyndet og kommer ud gennem sæbepumpen i skumform. Det gør at du sparer penge, da der ikke bruges så meget sæbe af gangen, og det behøver man faktisk heller ikke, for flydende sæbe er typisk alt for koncentreret.

Udover at denne fede køkkenting er økonomisk og lidt sjov, så er den også med miljømæssig omtanke, da du jo blot genfylder og derfor har mulighed for at købe en billig liter-dunk med sæbe i, i stedet for en masse palmolive plasticbeholdere, som for i øvrigt ikke er særlig pæne at have stående.

En anden smart feature ved denne gadget-agtige køkkenting er at den har en sugekop under bunden så den står fast, den kan fåes i et hav af farver og så er den bare generelt meget pænere, end de fleste andre sæbepumper jeg i hvert fald har set.

KitchPro® Vaffelskål-jern – sjov køkkenting der garanterer wow-effekt

vaffelskål-jern - sjov køkkenting

Køb KitchPro® Vaffelskål-jern her

Jeg kan lige forestille mig det, at desserten bliver sat på bordet i en vaffelskål, hvorefter selskabet udbryder i et “wow”, “nøøhj” eller “ej hvor er det fint!” og den velkendte wow-effekt opnås.

Jeg synes i hvert fald at denne sjove køkkenting er ret genial, og jeg må sige at jeg er lidt irriteret over at den ikke allerede er at finde i mit køkkenskab.

Helt enkelt kan den lave vafler formet som en lille skål, deraf det meget passende navn “vaffelskål-jern” (duh!).

Med en smule is og nogle lækre bær kan man hurtigt lave en speciel, lækker og fantastisk dessert. Og så koster den ikke forfærdelig meget mere end et almindeligt vaffeljern, så hvorfor ikke købe denne i stedet, og tilføje lidt “wow” til dine desserter?

KitchPro® Digital Køkkenvægt – køkkentingen der sparer dig opvask og tid

smart køkkenvægt

Køb KitchPro® Digital Køkkenvægt her

Denne sjove køkkenting gør det lidt nemmere at lave mad, for i stedet for hele tiden at skulle måle hver enkelt ingrediens op i en skål på en almindelig køkkenvægt, kan du måle op direkte i dette litermål, som også er en køkkenvægt.

Jeg synes det virker som en rigtig sjov gave, til en der fx bager meget og elsker at prøve nye opskrifter (og følger dem).

En smart funktion på køkkenvægten her er, at du blot skal klikke på en enkelt knap direkte på håndtaget, før at den er nulstillet og klar til en ny ingrediens. Du sparer derfor tid, da du hurtigt kan dosere den rette mængde og komme næste ingrediens direkte oven i den forrige.

Om denne sjove køkkenting er noget for dig eller en du kender, kommer nok også an på om du er typen der laver alt på slump, eller om du ligesom mig, aldrig kunne finde på at bevæge dig uden for opskriften. Jeg synes altid at det svært at bedømme mælk og vand, ja generelt væsker egentlig, på slump, og her ville denne køkkenvægt være genial for mig.

Piggy Wiggy mikrobacon – sjov køkken gadget der tilbereder bacon på møj’ hurtig vis

Piggy Wiggy - sjov køkkenting der tilbereder bacon i mikroovnen

Køb Piggy Wiggy mikrobacon her

Jeg ved ikke med dig, men jeg er i hvert fald kæmpe fan af bacon, specielt hvis det kan gå hurtig med at stege det, det ikke sviner eller fedter og at opvasken bagefter er nem at klare!  – det er desværre bare sjældent tilfældet hvis man steger bacon på panden, da stegt gris i strimler sprøjter, sviner og generelt gør pander og andet omkring beskidt når man steger det. Pander må normalvis heller ikke må komme i opvaskemaskinen. Surt show, nu var det ellers lige så lækkert.

Af ovenstående årsager er jeg ret stor fan af denne sjove køkkenting, da du er ude over samtlige af disse stegt bacon-relateret problemer.

Du lægger blot strimlerne af lækker bacon oven på Piggy Wiggy’en, sætter låget på og giver det hele et par minutter i mikroovnen. Låget forhindrer at der er baconfedt over det hele, og rillerne i bund-delen sørger for at dit bacon bliver tilberedt så det bliver lækkert og sprødt. Bagefter smider du det hele (undtagen bacon, selvfølgelig) i opvaskemaskinen.

FYI, så anbefaler fødevarestyrelsen i Sverige, at du steger bacon i mikroovnen, da der på denne måde åbenbart bliver frigivet færre dårlige stoffer, end når du steger bacon på panden. Sundere, nemmere og mindst lige så lækkert. Fantastisk, brugbar og sjov køkkenting hvis du spørger mig!

KitchPro® BBQ Gloves – køkkentingen der gør det nemmere at håndtere varme

køkkenting - kitchpro ovnhandsker

Køb KitchPro® BBQ Gloves her

Det er jo ikke fordi det er et kæmpe problem, at bruge almindelige grydelapper eller ovnhandsker, men det kunne gøres så meget mere bekvemmeligt! – og lige netop den tanke har Kitchpro haft med denne sjove køkkenting.

Problemet med almindelige grydelapper, ovnhandsker eller viskestykker, som vel er det de fleste danskere bruger når de skal håndtere varme ting i køkkenet, er at det du holder ofte glider i hænderne på dig – klart, det er jo stof mod glatte overflader.

Med grydelapperne og viskestykkerne har du oven i købet halvdelen af hånden udækket, når du stikker den ind ind i ovnen. Ikke særlig smart hvis du vil undgå at brænde dig.

Med denne fede køkkenting er hænderne sikre for varmen, samtidig med at du har et godt greb om tingene, også når du griller og der er flammegrillet bøf på menuen. Lækkert!

køleskabsmagneter – køkkentingen du ikke vidste du manglede.

Køleskabsmagneter

Køb køleskabsmagneterne her

“Såeh Magneter..?” er sikkert det du sidder og tænker, efter at have læst overskriften på denne køkkenting. Forståeligt, eftersom magneter ikke er det mest ophidsende eller det sjoveste der findes her på jord.

Men lad os vende den om, for hvis jeg spørger dig om du nogensinde har åbnet dit køleskab, og i farten er kommet til at strejfe en børnetegning, pizza menu eller andet der hænger på dit køleskab, og om det som resultat deraf er faldet på gulvet, sammen med den magnet der forsøgte at holde det på plads, så vil jeg antage på at svaret er et rungende “JA!”?

Hvis min antagelse er korrekt, er du heldig at jeg har gjort plads til denne enkle men fede køkkenting her på listen, for det er lige hvad du har brug for.

Køleskabsmagneterne her er meget kraftige og begynder først at miste grebet, hvis du kommer op på hvad der svarer til cirka 20 stykker almindeligt papir eller mere.

Så lad endelig vær med at købe 200 magneter til 10 kroner (overdrivelse fremme forståelse, men du ved hvad jeg mener, right?) i Søstrene Grene, som alligevel ikke fungerer, når du kan købe disse.

KitchPro® Hamburgerpresser – Fyld dine bøffer med kærlighed

bøfpresser

Køb KitchPro® Hamburgerpresser her

Nu bliver det vildt! – har du set Tasty videoer på Facebook, eller generelt bare vilde mad videoer på nettet, hvor de fylder noget lækkert kød med ost, krydderier, lidt grønt og så griller det bagefter?

Det er lige præcis til ovenstående formål, at denne sjove køkkenting er lavet. Hamburgerpresseren, svaret på alle dine greasy, ostefyldte bøf-drømme.

Nu har jeg ikke selv vovet mig ud i at lave fyldte bøffer selv, men jeg kunne forestille mig at det ville være svært uden en køkkenting som denne, eller i hvert fald svært at få dem perfekt formet og uden “lækager” af ost og andet godt, når de skal steges.

Dejfordeler – Køkkentingen der giver præcis og nydelig dosering af dej

dejfordeler - sjov køkkenting

Køb dejfordeleren her

Jeg kaldte køleskabsmagneterne lidt længere oppe, for “køkkentingen du ikke vidste du manglede”, og med denne dejfordeler holder vi os lidt i samme kategori. I hvert fald ville jeg aldrig selv have fundet på en dejfordeler, men nuvel, det er heller ikke mig der står for pandekagerne og bagværket herhjemme.

Ikke desto mindre ved jeg at det til tider er en fedtet og klistret affære, i hvert fald når det kommer til pandekagerne, for dem kan jeg huske at jeg hjalp med at lave som barn.

Men med denne køkkenting skulle fedt og klister angiveligt være ovre. Den doserer ved hjælp af et tryk på håndtaget, og skulle ikke dryppe eller på anden måde sjaske dit køkken til i pandekagedej.

Dejfordeleren her tåler opvask og kan indeholde 900 ml lækker dej, og så er det ligemeget om det er pandekagedej, muffindej eller andet. Alt i alt en brugbar og sjov køkkenting. Anmeldelserne fra andre købere ser også ganske nydelige ud.

Kitchen Safe – De søde sager (eller andet) er sikret med denne sjove køkken gadget

Kitchen Safe - lås søde sager inde med denne køkkenting

Køb Kitchen Safe her

Har du prøvet at have noget fredagsslik, kage eller andet lækkert tilovers, efter en hyggelig aften med en god film, Disney sjov eller seneste afsnit i den serie du følger? – hvis svaret er ja, har du sikkert også oplevet at slikket på “magisk vis”, er forsvundet i løbet af det resterende af weekenden.

Det skal være slut nu!

Med Kitchen Safe kan du låse de søde sager (eller andet) inde og sætte timeren til op til 10 dage. Det er en rigtig sjov køkkenting synes jeg, og den kan bruges til mange andre ting end søde sager.

I min vennekreds ligger vi altid alle vores mobiltelefoner i en kurv når vi ses, og så er der ellers dømt social hygge uden telefoner derfra, men der er altid lige én der skal snige sig til et kig på telefonen, så her vil denne sjove køkkenting også være en kærkommen tilføjelse.

Den fås også i en hvid model (ikke gennemsigtig), så du fx kan gøre det til en lille overraskelse, hvilken slags slik du har købt til Disney Sjov. Den hvide model kan også bruges til gemme en gave eller lignende i, på en sjov og anderledes måde.

Lékué Pizzamåtte – Handy køkkenting der gør pizzaen sprød og lækker

Pizzamåtte - køkkenting der giver sprød pizza

Køb Lékué Pizzamåtten her

Jeg ved ikke om det er mig, den dej jeg bruger eller min bageplade der er noget galt med, men jeg synes i hvert fald det er rigtig svært at få hjemmelavet pizza sprød og lækker som en købepizza.

Jeg har endda prøvet med en bagesten/pizzasten, men det fungerer bedst for mig på grillen, hvilket jeg ikke kommer langt med om vinteren. Hvis du kender det magiske trick til sprød pizza, så skriv endelig en kommentar, ellers tror jeg at denne køkkenting skal på ønskelisten.

Problemet med købepizza, i mine øjne, er at når tomatsovs, lidt grønt, hjemmelavet dej, og lidt kødfyld er så forholdsvist billigt, sammenlignet med fx 3 købe-pizzaer, ja så gider jeg da ikke betale for pizza hos den lokale pepperoni-pusher, trods deres lækre bunde.

Men det er her at denne køkkenting kommer ind i billedet, for den skulle gerne sørge for at din pizzadej bliver sprød og lækker. Og hvis du blot laver pizza 2-4 gange om året, så er prisen pizzamåtten hentet hjem, for det er ikke billigt at købe pizza i dag.

Den er ganske enkelt fyldt med 983 små huller i bunden, som gerne skulle sørge for at varme og luft kommer op under pizzaen, med resultatet af lækker og sprød pizza. Den er oven i købet lavet i silikone, hvilket gør at den kan rulles sammen og smides i skuffen. Dér kan en bageplade eller pizzasten ikke følge med!

Smart, brugbar og sjov køkkenting hvis du spørger mig.

Star Wall Bottle Opener – sjov køkkenting med 50’er feeling

Væghængt oplukker

Køb Star Wall Bottle Opener her

Jeg ved ærlig talt ikke helt hvad denne køkkenting laver her på listen, for så speciel er den jo heller ikke, men jeg kunne alligevel ikke undlade at tage den med. Jeg synes den er fed, den har bare et eller andet over sig, jeg ikke påpege, så med skulle den!

Men der kan ikke skrives så meget om denne køkkenting, som der kan om de fleste af de andre, for det er jo “bare” en væghængt oplukker.

Jeg tror dog at den kan tilføje noget til de fleste køkkener. Den har potentialet til at bryde de rene overflader vi er så glade for i Danmark, og dermed tilføje “lidt ekstra” til stilen i dit køkken.

Og nuvel, selvom vi primært bruger dåser i Danmark, så sker det fra tid til anden (i hvert fald for mig), at der ryger en flaske special øl indenbords, som er født i glas og med kapsel, her synes jeg at denne køkkenting kan være både sjov og brugbar, selvom den som nævnt, nok mest er til pynt.

Flere sjove køkkenting og køkken gadgets?

Først og fremmest tak fordi du har kigget lidt på indlægget her.

Listen vil blive opdateret løbendene, når jeg lige finder endnu en køkkenting jeg synes er sjov.

Hvis du selv har en eller anden sjov køkkenting, køkken gadget eller hvad du nu vælger at kalde den, så skriv endelig en kommentar om den, så vil jeg muligvis tilføje den her på listen.

Skriv også gerne hvis du selv har prøvet nogle af de køkkenting, jeg har fundet sjove og skrevet om i indlægget her, da jeg som sagt ikke selv har prøvet dem alle.

11 sjove køkkenting og køkken gadgets
5 (100%) 1 vote

Skriv et svar