champagne køler

Fede gadgets der holder din øl eller drink kold

Hvad end du er til øl, hvidvin, rosé, drinks eller saftevand, er varme drikkevare i sommervarmen, eller endda blot i stuen en vinteraften, aldrig at foretrække.

derfor har jeg samlet en masse fede gadgets, der hjælper dig med at holde dine drikkevarer kolde og lækre.

der er kolde gadgets til at køle alle mulige forskellige drikkevarer, så uanset om du er til kolde øl, kolde drinks eller andet, burde du kunne finde en kølig gadget efter din smag.

Cool-Well Kølebrønd

gadget kølebrønd til kolde øl

Vi starter med en af mine personlige favoritter. En moderne fortolkning af et ølhul. 

hvis du er et tidligt 90’er-barn som mig, husker du sikkert Ole Thestrup i rollen som den skydegale jæger i “Blinkende Lygter”, der har gravet nok ølhuller til, at han altid har kolde øl i nærheden, uanset hvor han befinder sig i skoven.

Cool-well kølebrønden er en lækker gadget, der sørger for at dine øl holder sig jordkolde. “jordkold” er efter min erfaring manges foretrukne temperatur, til en kold øl om sommeren, hvor meget eller lidt jordkold end er.

Du graver den blot ned, putter en masse øl i og sætter låget på. næste gang du griller, kan du så imponere dit selskab med kolde øl, direkte fra dit kolde ølhul.

denne køle gadget kan indeholde hele 24 kolde lækre øl, og endda en flaske vin i midten, under håndtaget.

Jeg har desværre ikke selv hus eller have endnu, men når det engang sker, så er denne gadget højt på ønskelisten. Gadgets og kolde øl er to af mine favorit emner, så denne kølebrønd er oplagt til mit fremtidige hus.

Champagnekøler af is

gadget champagne køler af is

Jeg er vild med denne fede gadget – en champagnekøler af is!

Eller det vil sige, at det egentlig er en form, som du kan bruge til at lave et skjold af is, til din champagne, hvidvin, rosé eller hvad du nu foretrækker. Igen og igen.

Champagnekøleren er en lækker lille gadget, der oven i købet er rigtig funktionel og pæn at se på. Jeg kunne forestille mig at den giver en go wow-effekt til en brunch om sommeren med vennerne.

Der følger selvfølgelig en stilren metalbakke med, til at samle det smeltevand sammen, der nu måtte komme.

hvis du er rigtig kreativ kan du fx putte jordbær, frugtfarve eller andet i formen, sammen med vandet før du fryser den, så der er frosne jordbær inde i champagnekøleren. 

Hvis du skal give en gave til den stilrige person, som elsker mousserende kolde drikkevare, så er denne gadget helt perfekt! 

denne gadget kunne også passe godt ind i indlægget om sjove køkkenting og køkken gadgets, som du også kan finde her på vilebo.dk.

Gadget isterninger

Hvis du vil gøre kølingen af dine drinks lidt mere speciel, så er disse gadgets helt ideelle. jeg har fundet tre forskellige slags isterninger i gadget kategorien for dig, så du ikke selv behøver at lede.

Hvis du er til kølige, men ikke fortyndede drinks, så vil jeg anbefale dig at du kigger nærmere på fedtstens isterninger.

De kan fryses ligesom almindelige isterninger, men de smelter ikke som almindelige isterninger.

stenene er meget velegnet til sprut, og andre drikkevarer der ikke indeholder brus, men fedtstenene får en cola til at bruse over, så brug dem med omhu.

Hvis du er mere til rigtig is, men stadig ønsker at det skal være lidt mere specielt og gadget-agtig, så er de to andre jeg har taget med her på listen gode bud.

Isterninger der ligner isflager med dyr på, eller kuglerunde isterninger med lime, agurk eller bær i, vil helt sikkert begge kunne give en wow-effekt hos vennerne en varm sommerdag.

BoxInBag køletaske

baginbox køletaske

Jeg har mange gange siddet i en park med nogle venner, og nydt en kølig omgang hvidvin fra en plasticbeholder i en papkasse. Det er altid en sand fornøjelse på sommerdag i Danmark. Proletariatet længe leve!

Hvis solen skinner – som den jo ofte gør, hvis man vælger at sætte sig med 3 liter vin i en park – ja så er det ofte kun det første glas vin der er sådan rigtig lækker, det andet er okay, og det tredje er varmt og ikke i nærheden af at være lækker.

men hvis du investerer i denne lille praktiske køletaske af en gadget, så har du dejlig kold vin i væsentlig længere tid.

Det er ganske enkelt blot en køletaske, fremstille specifikt til baginbox vine, med hul til hældetuden og det hele.

køletasken har en skulderrem og et praktisk håndtag, så den er nem at have med i parken eller på stranden. 3 liter vin som håndtaske kan kun være en opgradering, uanset hvor mange designertasker du end måtte eje.

Hvis du drikker en smule langsomt, kan du lige smide et køleelement ned til vinen i køletasken, så er du sikker på at den er kold og klar til at drikke i lang tid.

Øl dispenser med kølekammer

øl dispenser

Måske du har købt et tårn på en bar på et tidspunkt, og nydt ikke at skulle rejse dig for at hente en ny øl i et stykke tid.

de fleste ting du kan se/købe i en bar, kan du rent faktisk også købe til at have derhjemme, og det gælder selvfølgelig også øltårnet.

denne dispenser har oven i købet et kølekammer til isterninger i midten, så din øl ikke fortyndes, men stadig holdes kold og velsmagende.

De kaldes øl dispensere, men det skal bestemt ikke afholde dig fra at bruge denne gadget til at køle drinks eller andet lækkert.

Oppustelig øltønde

oppustelig øltønde

Denne oppustelige gadget, kunne jeg forestille mig ville være helt ideel til en festival eller til en havefest.

Med øltønden fyldt med kold vand, isterninger og øl, slipper du for at løbe ind til køleskabet hele tiden, eller for lunkne øl på festivalen.

det praktiske ved øltønden hvad angår festivaler er, at den er meget nem at have med i en taske. Derudover er den lidt federe end det børnebassin som folk normalt har med.

Kitchpro® Kølekrus

kølekrus til kolde øl

Hvis du nu har knappet op for en god stor specialøl, som ikke bare lige er til at hælde ned i svælget med det samme, men skal nydes langsomt, så har du rimelig hurtigt en lunken øl. øv.

isterninger vil fortynde øllen og udvande den, så den ikke smager særlig specielt længere, så de hjælper ikke særlig meget.

Uanset om det blot er en almindelig pilsner det drejer sig om, er isterninger sådan set altid et no-go.

Men med kølekruset her kan du holde din lækre specialøl kold og lækker i meget længere tid.

læg kruset i fryseren og lad væsken i de hule vægge fryse godt til, derefter har du et iskoldt krus, der kan holde din øl kold i ganske lang tid.

Kruset kan selvfølgelig genbruges, så du kan få en kold specialøl hver eneste weekend hele sommeren. Vigtigt!

Sit-n-go køletaske

køletaske rygsæk

Kolde øl/sodavand og madvare der ikke er blevet lunkne i varmen, er altid at foretrække fremfor det modsatte.

Men hvis du nu er til børnenes udendørs træning, ude at gå en lang tur i skoven eller på stranden, er der ikke særlig gode muligheder for nogle af delene, og typisk heller ikke en behagelig siddeplads i nærheden.

I en sådan situation er denne gadget helt perfekt, for med Sit-n-Go køletasken fra Vagaborn, er alle de problemer elimineret.

Køletasken er lige til at svinge om på ryggen, efter at du har fyldt den med kolde øl, sodavand og lidt mad.

Når du så er fremme ved sønnikes fodboldtræning, eller hvorend du skal hen, og er klar til at smække røven i sædet, folder du blot tasken ud og sætter dig, med din friske mad og kolde drikkevare fra køletasken. Nemt!

Minikøleskab

gadget minikøleskab til sixpack

Hvis du er gamer, ofte kører langt, eller bare er rigtig doven i sofaen, så er denne gadget lige sagen.

der er ikke så meget at sige om denne køle gadget, udover at der lige præcis er plads til en sixpack af din foretrukne drik, og at der medfølger adapter til bilen.

jeg tænker at denne lille gadget også kunne være fin på et værksted, når der lige skal holdes en pause med en kold øl.

Fede gadgets der holder din øl eller drink kold
5 (100%) 1 vote

Skriv et svar