penge der bliver til flere penge

Jeg er begyndt at investere

Jeg har i lang tid været interesseret i aktier og investering, og har lystigt læst erhvervsnyheder på Børsen, finans og business de seneste 15 år. Nu er jeg selv begyndt at investere lidt.

Jeg synes det er spændende at læse om forskellige virksomheders op- og nedture og hvorfor det er gået dem som det er.

Jeg synes der er god fornuft i at vide hvad der sker med økonomien omkring sig – både nationalt og internationalt, samt selvfølgelig at have styr på sin egen.

Grunden til at jeg selv vælger at investere nogle af mine penge – udover at jeg synes at det er spændende – er at selvom jeg er studerende og egentlig ikke tjener særlig mange penge pt, så vil jeg gerne senere i livet have større økonomisk frihed.

Og hvis der er én ting investering handler om mere end noget andet, så er det tid og tålmodighed, så selvom jeg ikke kan investere de store beløb lige nu, så har en lille smule bestemt også sin ret, hvis tidshorisonten er lang.

Som oraklet fra Omaha (Warren Buffett) siger, så er aktiemarkedet et apparat der overfører penge fra de utålmodige til de tålmodige. Det har dog en lidt bedre klang på engelsk:

“The stock market is a device for transferring money from the impatient to the patient.”

– Warren Buffett

Og han må vide en ting eller to om investering ham Warren Buffet, for som verdens måske mest succesfulde investor, har han skabt en formue der har gjort ham til den pt. 4. rigeste på hele planeten.

Et andet citat, som jeg dog desværre ikke kan huske hvor jeg har læst/hørt, er en sammenligning af monopoly og investering. Det fik mig virkelig til at overveje at investere meget mere seriøst og at gå i gang med det samme, selvom den månedlige indtægt ikke er så stor lige nu.

“Ikke at investere, er ligesom at spille monopoly uden at købe grunde eller huse, for kun at modtage penge hver gang du krydser start”

– en klog mand

citatet hentyder til at hvis du “blot” får løn hver gang det er den første, og ikke får din opsparing og dine penge til at arbejde for dig, så er du selv medskyldig i at din levestandard ikke forøges eller at du ikke kan gå på pension tidligt.

Jeg mener ikke at folk der ikke investerer er ufornuftige, slet ikke! – Hvis du er tilfreds som du har det skal du bare fortsætte den gode stil, men hvis du har et ønske om at gå tidligere på pension eller at hæve din levestandard på sigt, så vil der bestemt være fornuft i at investere.

Hvis pengene ikke rækker til særlig meget lige nu, men du gerne vil i gang med at investere, så synes jeg du skal kigge på hvordan du kan spare penge først, og derefter kigge på hvordan du kan tjene flere penge.

Jeg tror at de fleste der ikke tidligere har fokuseret på at spare penge i hverdagen kan spare mindst 1000 kroner om måneden, og dem kan du jo så investere i stedet.

Jeg har skrevet en række relevante indlæg om at spare penge, som du kan søge inspiration i til at starte med:

Hvad investerer jeg i og hvorfor?

Jeg har valgt nogle investeringsformer der gerne skulle være så passive som muligt, og med mulighed for automatisk at kunne geninvesterer et eventuelt overskud.

Det har jeg gjort fordi at jeg ikke gider kigge på aktiekurser og analyser dag ud og dag ind, og fordi jeg grundlæggende vurderer det meget svært at slå markedet. Så hellere investerer løbende og følge med markedet i stedet for at forsøge at slå det – og nyde livet imens.

crowdlending

Jeg har som nævnt i min første månedsrapport læst lystigt med på en masse andre blogs om investeringer i lang tid – de fleste af disse blogs handler blandt andet om crowdlending (kaldes også p2p lending og peer to peer lending).

Crowdlending er derfor også en af de ting som jeg selv er blevet meget interesseret i og har valgt at sætte lidt penge i.

Hvad er crowdlending?

Crowdlending, eller peer-to-peer investing som det også kaldes, er kort fortalt udlån fra private til andre private eller virksomheder, hvor der nøjagtig ligesom i banken er en rente på lånet, som så udgør mit afkast.

Udlånene er administreret gennem en crowdlending platform, hjemmeside eller app som gør det overskueligt og brugervenligt. Lånene som er på platformen er udbudt af finansielle virksomheder såkaldte låneudbydere – det kunne fx være et firma der yder billån, boliglån eller kviklån.

Når firmaet der yder billån har indgået en aftale med en kunde, kan firmaet lægge lånet op på en crowdlending platform, hvor folk som mig så kan investere i lånet mod at få en rente.

Crowdlending platformen jeg bruger og hvorfor

Der findes et hav af crowdlending platforme, men jeg har valgt til at starte med kun at investere gennem platformen Mintos*, da det er den største på markedet og fordi at de som firma har overskud (forholdsvis få crowdlending platforme har overskud), hvilket begge dele er med til at øge sikkerheden.

Et overblik over hvordan crowdlending fungerer – her med Mintos som eksempel

En anden årsag til at mit valg af crowdlending platform blev Mintos*, er fordi de har en funktion der hedder Auto Invest. Med Auto Invest kan Mintos automatisk geninvestere dine penge (og dit afkast) ud fra præferencer som du selv frit kan indstille og skrue på.

På den måde kan jeg bedst muligt selv styre risikoen (men risiko er aldrig uundgåeligt, uanset hvad du investerer i) og mine penge bliver automatisk geninvesteret hurtigt, så de ikke står til 0 kroner i rente imens jeg fx er på ferie i to uger.

Med Auto Invest får jeg dermed hurtigt udnyttet effekten af renters rente, hvilket burde være enhver investors våde drøm.

Hvad er risikoen ved crowdlending?

Risikoen ved crowdlending ligger primært to steder: Hvis crowdlending platformen (i mit tilfælde Mintos) går konkurs, eller hvis en låneudbyder du benytter dig af på crowdlending platformen går konkurs.

Med tiden vil jeg investere gennem flere forskellige crowdlending platforme for at sprede min risiko, men for nu er mine midler så små og Mintos så stor (risikospredning nok for mig), at Mintos vil være min eneste crowdlending platform i et godt stykke tid.

Buyback guarantee er en funktion en del crowdlending platforme tilbyder, og det gør Mintos* også. Buyback guarantee betyder at hvis dem du har lånt penge til ikke betaler og lånet dermed misligholdes, vil låneudbyderen betale dit indskud tilbage.

På Mintos er det efter 60 dage buyback guarantee effektueres, og du vil i dette tilfælde typisk ikke modtage renter i denne periode, nogle få låneudbydere tilbyder dog en mindre rente i denne periode.

Jeg har udelukkende lån med buyback guarantee i min portefølje, selvom renten typisk er lidt højere ved lån uden. Men igen, hvis låneudbyderen går konkurs og der ikke er nogle penge at købe lånene tilbage for, så er der ikke så meget at gøre.

Show me the money! – Min crowdlending portefølje

Indtil videre sætter jeg 100 euro (cirka 750 kroner) af hver måned til investering i crowdlending på Mintos, måske mere i tilfælde af at jeg får en god løn eller at der er feriepenge i overskud, men som minimum 100 euro.

Jeg overførte de første midler til Mintos d. 11. Juni 2019 (2 måneder og 10 dage siden, da dette indlæg blev udgivet), og du er sikkert interesseret i at se om jeg allerede har tjent lidt håndøre. Det har jeg:

Overblik over nøgletal i min crowdlending portefølje i kroner på Mintos

Som du kan se på billederne har jeg både overført danske kroner og euro til Mintos, og det er for at være helt ærlig en kæmpe begynderfejl fra min side af. Jeg fik ikke vekslet mine penge til euro før jeg overførte dem til Mintos.

Først overførte jeg 2050 kroner som jeg investerede i nogle danske lån. Det fungerede sådan set rigtig godt og jeg har som du kan se tjent hele 31,29 kroner indtil videre.

Jeg er dog ved at veksle alle mine kroner til euro, efterhånden som de bliver frigivet når lånene jeg har investeret i bliver udbetalt, sammen med overskuddet fra renterne på lånene. Deraf en service fee på 9,98 kroner i vekselgebyr til Mintos.

Det gør jeg fordi låneudbyderen der tilbød danske lån er skiftet til euro, og fordi der er over 25 forskellige låneudbydere i euro, hvilket gør at jeg har mulighed for at sprede min risiko på mange forskellige låneudbydere, fremfor at have alle mine æg i en kurv.

Hvis vi lægger de 31,29 kroner sammen med afkastet jeg har fået i euro (omregnet til kroner), rammer vi en indtjening på 66,93 kroner på to måneder og 10 dage.

Derudover har jeg fået nogle campaign rewards (bonusser), som du nogle gange kan få ved at investere gennem specifikke låneudbydere. Du kan også få bonus af Mintos* hvis du henviser en ven. I alt har jeg omregnet til dansk kroner tjent cirka 28,03 kroner på bonusser.

I alt har jeg altså på to måneder tjent 94,96 kroner på mit crowdlending eventyr, hvilket jeg faktisk er ganske tilfreds med, i forhold til den indtil videre minimale investering og korte periode.

Indeksfonde

Den anden form for investering jeg har kastet mig ud i er investering i indeksfonde, igen taler vi om en mindre vovet og mere langsigtet investeringsform, i hvert fald for mit vedkommende og i teorien – fordi min horisont er lang.

Mine investeringer i indeksfonde er på baggrund af at mindske risiko og mindske behovet for vedligehold og pasning af investeringen.

Jeg synes det er spændende at følge med i hvordan det går mine investeringer, men jeg gider ikke være tvunget til det, for at de giver et positivt afkast.

Derudover har indeksfonde en meget lavere omkostning end aktivt forvaltet fonde, hvor der sidder analytikere og tradere og handler med aktier for dig hver dag. De skal jo have løn sådan nogle.

Hvad er en indeksfond?

En indeksfond er en samling af aktier der er puttet i en fond som du som investor kan købe, på den måde kan du gennem en fond komme til at eje aktier i mange selskaber på én gang og dermed sprede din risiko effektivt.

En indeksfond er lavet således at den følger nogle opsatte regler, således at der er en samhørighed i de aktier der bliver investeret i, i fonden. Mange fonde følger et indeks – det kunne fx være C25 indekset (OMX C25 – de 25 mest omsatte aktier på Københavns Fondsbørs) eller S&P 500 indekset (Standard & Poor’s – 500 store amerikanske virksomheder)

Så hvis du køber et indeks der følger C25, køber du altså gennem fonden en lille del af alle de 25 selskaber indekset indeholder. Der findes også fonde der investerer på tværs af landegrænser for at sprede risikoen yderligere, og også fonde med formålet at investerer grønt eller i aktier der giver udbytte.

Her køber jeg indeksfonde

Jeg køber indeksfonde gennem et tilbud Nordnet har som de kalder for Månedsopsparing, hvor du hver måned kan overføre penge til og sætte månedsopsparingen til at købe de fonde du gerne vil have – helt automatisk.

Igen er automatisering og risikospredning nøgleordene i min strategi.

Indeksfonde er i sig selv et produkt der spreder risiko, og med månedsopsparingen kan jeg sætte en automatisk overførsel op til d. 1. hver måned, og så køber Nordnets Månedsopsparing selv de fonde jeg har sat den op til at købe hver d. 5. i måneden.

Det er fandme smart!

Hvad er risikoen ved indeksfonde

Som nævnt tidligere vil der altid være en risiko når du investerer uanset hvad du investerer i, og det inkluderer selvfølgelig også investering i indeksfonde.

For at give et fornuftigt billede af risikoen vil jeg sammenligne med investering i enkeltaktier, som min fornemmelse siger mig at langt de fleste kender til, også selvom de ikke selv handler med aktier.

Når du køber enkeltaktier satser du dine penge på at denne ene aktie stiger, du skal dermed helst have undersøgt at det er et sundt firma med potentiale for at firmaet klarer sig endnu bedre i fremtiden – og så skal du sælge før firmaet falder igen.

Det kræver at du undersøger, er observant og at der ikke sker noget uventet for firmaet der trækker i negativ retning. Med andre ord kræver det en god portion held også.

når du køber en fond der indeholder mange aktier, spreder du din risiko og satser på at markedet på sigt stiger.

Hvis en enkelt (eller to eller tre) af aktierne i fonden klarer sig skidt, er du mindre udsat da denne aktie kun er en mindre del af fonden, typisk højest et par procent af fondens samlede investeringer.

Jamen hvad så hvis hele markedet falder som i krisen i 2008?

Så er det dér du skal have de langsigtede briller på, for historisk set er der mange firmaer der går konkurs, men markedet generelt har altid fået genrejsning til et endnu højere niveau end det havde før en krise, det samme skete også efter krisen i 2008.

Det danske eliteindeks (C20) fra år 2000 til nu (2019)
Screenshot fra Google Søgning på “c20 index”

Som du kan se på grafen ovenover faldt det danske eliteindeks med de mest omsatte danske aktier fra cirka kurs 500 til kurs 224 på meget kort tid under finanskrisen, men nu cirka 10 år efter er markedet oppe på kurs 1030.

Der er ingen garantier for hvor lang tid en krise varer, og om du har bundet dine penge i en investering der er i underskud i mange år – men hvis du har en lang tidshorisont siger historien at markedet rejser sig igen.

Historisk set stiger markedet med 6-8 procent om året, og har gjort det lige siden vi begyndte at registrere data for den slags.

Det er dét jeg sætter mine penge på, og ikke at et enkelt firma klarer sig voldsomt godt.

Show me the money – Min indeksfond portefølje

Min investeringsportefølje er ikke rigtig en portefølje endnu, men en månedlig investering i en enkelt indeksfond ved navn SPARINDEX INDEX GLOBALE AKT MIN RISK KL (forkortet: SPIGLAMRIKL), som jeg hver eneste måned gennem Nordnets Månedsopsparing køber for små 500 kroner af (cirka 3 stk.).

Denne fond er global og indeholder dermed aktier fra hele verden, dette er i mine øjne endnu en risikospredning fordi at investeringen ikke er afhængig af at det går godt i et enkelt land.

Den er også spredt på tværs af brancher som medicinalindustrien, finans, energiforsyning, telekommunikation, teknologi og mange flere, for på den måde at sprede risikoen på flere brancher.

En sidste ting som jeg synes er positivt ved SPIGLAMRIKL er at det er en fond der indeholder udbyttebetalende aktier, hvilket vil sige at de selskaber der er købt aktier i deler deres overskud med deres investorer – så hvert år kommer der en lille pose penge, som jeg kan bruge til at købe flere aktier i fonden, eller trække ud til mig selv.

Når jeg engang kommer til at tjene flere penge end hvad en studerende med et fritidsjob gør, vil jeg højst sandsynligt begynde at investere i flere forskellige fonde.

pt. har jeg nærmest intet investeret, men du må da gerne få et kig på hvordan det ser ud lige nu.

Screenshot fra Nordnets app

Jeg har som du kan se købt 10 aktier i denne fond til en GA (gennemsnitlig anskaffelsesværdi) på 144,50 kroner, og de er steget med en værdi på 33 kroner i alt indtil videre. Vildt ikke?!!

Det med småt:

DISCLAIMER: Jeg er ikke investeringsekspert eller rådgiver, ej heller arbejder jeg professionelt med investeringer. Alle investeringer på baggrund af anbefalinger herfra er derfor på eget ansvar. Der vil altid være risiko forbundet med at investere, uanset investeringsformen.

* Links angivet med en stjerne er affiliate links, og Vilebo.dk tjener således en skilling hvis du køber noget gennem disse links – Tak for støtten!

Hvis du selv vil i gang med at tjene penge på din blog eller hjemmeside, så tag et kig på partner-ads.dk*

Skriv et svar