Jeg har brugt over 1000 ord i indlægget før dette, på at fortælle dig hvordan du kan spare penge på shampoo, at det er godt for både miljøet og din pengepung, samt at du bør påføre den sparsommelige tankegang på så mange andre områder som muligt.

Men hvor mange penge kan du egentlig spare på shampoo om året – eller i løbet af fx 10 år?

Godt spørgsmål!

Jeg tager udgangspunkt i min egen situation og det produkt jeg selv bruger, samt de priser kunne finde på Matas.dk (billedet nedenunder), og derudover et tilbud på 10 kroner for en halv liter Head & Shoulders jeg selv har fundet i Netto.

De 3 forskellige priser har jeg sat op i 3 kategorier:

  • Slet ikke sparsommelig: Den type der køber de små beholdere til den dyre literpris, uden det er på tilbud.
  • Lidt sparsommelige: Dem der køber de store beholdere til en bedre literpris, men de behøver ikke være på tilbud.
  • Meget sparsommelig: Typen der kun køber, når der er et virkelig godt tilbud (Tilbuddet jeg fandt til 10 kroner for 500 ml).
MLPrisLiterpris
Meget lidt sparsommelig28039,95142,68
Lidt sparsommelig100069,9569,95
Meget sparsommelig5001020

Okay, nu har vi en tydelig oversigt over literprisen.

Og med en forskel på 122,68 fra den meget lidt sparsommelige til den meget sparsommelige, tegner der sig allerede et billede af hvor vigtigt det er for din privatøkonomi at spare penge på shampoo.

Men lad os tage den skridtet videre.

I min udregning skal jeg tage højde for forbrug pr gang, for at synliggøre besparelsen ved kun at trykke dispenseren halvt ned – det har jeg gjort ved at regne prisen ud, for alle tre kategorier ved et forbrug på både 5 ml og 10 ml af gangen.

MLLiterprisPris 5 mlPris 10 ml
Meget lidt sparsommelig28039,950.711.42
Lidt sparsommelig100069,950.340.69
Meget sparsommelig500200.10,2

De 1,32 kroner der er i forskel fra 10 ml hos den meget lidt sparsommelige til de 5 ml hos den meget sparsommelige er jo ikke voldsomt, men i procent bliver det straks sjovere.

Det bliver til en besparelse på 1.320 procent. på shampoo.

Det er jo et voldsomt højt tal, så lad os kigge på hvad det egentlig bliver til på årsbasis.

Jeg sætter hyppigheden til 3 gange hårvask med shampoo om ugen (156 gange om året), og regner med et forbrug på både 5 ml og 10 ml pr. gang igen, med de priser jeg lige har udregnet i foregående tabel.

5 ml 1 år5 ml 10 år10 ml 1 år10 ml 10 år
Meget lidt sparsommelig110,761.107,6221,522.215,2
Lidt sparsommelig53,04530,4106,081.060,6
Meget sparsommelig15,615631,2312

Det er en besparelse på 2059,20 kroner på 10 år kroner fra det dyreste eksempel til det billigste.

Det er en besparelse på 205,92 kroner om året!

Gør dette med 10 produkter og du har en besparelse på de 2.059,20 hvert eneste år og 20.592 efter 10 år. Det er ret vildt synes jeg.